Jyllinge Løbeklub

skoene på - og ud i det blå!

  Jyllinge Løbeklub  

Skovtur 2019

Kære medlemmer

I inviteres hermed til klubbens årlige skovtur med efterfølgende morgenmad i Ganløse-Ore skoven -  Lørdag den 1. juni 2019

Vi mødes på Spraglehøj kl. 08:00, hvorfra vi i samlet flok kører til Ganløse-Ore.

Vi opfordrer til at deltagerne/holdene snakker sammen, så evt. samkørsel kan arrangeres til skoven, så alle har mulighed for at komme med.

Vi forventer, at træningsturen er overstået omkring kl. 10:00, hvor vi derefter indtager morgenmaden.

De enkelte deltagere bedes selv medbringe kaffe/te samt krus/kopper. Endvidere anbefaler vi, at du også medbringer tæppe eller lignende.

Festudvalget sørger for morgenmaden samt en lille en til halsen.

Arrangementet er gratis, men af hensyn til indkøb samt planlægning skal vi bede dig tilmelde dig senest mandag den 27. maj kl. 23:59.


Træningsudvalget sørger for, at der sendes kort ud til trænere og holdledere således, at de kan planlægge ruterne.

Vi ser frem til et stort fremmøde og hyggelige timer med motion og morgenmad.



Med venlig hilsen

Jyllinge Løbeklub

 

Tilmeld dig senest mandag d. 27. maj 2019 ved at klikke  HER.